-
1 spænde
belt, brace, buckle, clasp, clip, fasten, strap, string, tense* * *I. (et -r) buckle ( fx of a belt, a shoe), clasp ( fx of a book, a necklace);( hårspænde) hair slide.II. *( udspænde) stretch ( fx a rope between two posts);( stramme, trække til) tighten ( fx a screw, a spring, a muscle, one's belt);( fastgøre med spænde) buckle ( fx a shoe), clasp ( fx a belt),( med rem) strap ( fx the sleeping bag was strapped on to therucksack);( være stram, klemme) be tight,( gå trangt) work stiffly, be tight;[ med sb:][ spænde ben for en] trip somebody up,(fig) upset somebody's applecart;[ spænde en bue] bend a bow;(fig) make exaggerated demands,F overreach oneself;( ofte =) push one's luck (too far);[ spænde ens forventninger (, nysgerrighed)] raise somebody's expectations(, curiosity);[ spænde hanen på en bøsse (, pistol)] cock a gun (, pistol);[ med præp & adv:][ spænde af] unbuckle, unclasp,( rem) unstrap;( forløbe) go off ( fx how did your trip go off?),( ende) end, turn out ( fx I wonder how it will end (el. turnout));[ spænde en hest for] harness a horse,(am) hitch up a horse;[ spænde en hest for en vogn] harness (el. hitch) a horse to a carriage;[ være hårdt spændt for] be hard-worked,( økonomisk) be hard up;(fig: slappe af) relax,T unwind;[ spænde ind] tighten ( fx one's belt);( med fingrene) span something;[ spænde over] span ( fx a bridge spans the river),(fig) cover,F embrace;[ spænde noget på] buckle on something,( med rem(me)) strap on something ( fx a wrist watch),(på en maskine etc) mount something;[ spænde vidt](fig) cover a wide field. -
2 spænde
I. spænde [sbænə] sb. -t, -r, -teпряжка, заколка, застёжкаII. spænde [sbænə] vb. -er, -te, -t1. стягивать, натягивать, напрягать2. взводить (курок)spænd sikkerhedsbælterne! пристегните ремни!spændmusklerne! напряги(те) мускулы! -
3 at spænde livremmen ind
to tighten one's belt [also fig.] -
4 binde
4свя́зывать, завя́зывать; привя́зыватьbínde af — отвя́зывать
bínde ind — переплета́ть ( книги)
bínde om — обвя́зывать
* * *bind, fetter, hitch, strap, tie, truss, yoke* * *vb (bandt, bundet)( holde fast, forpligte) bind ( fx bind him with rope, bind the loose sand, bind nations to each other, this promise binds me for life);( gøre ufri, F) fetter ( fx fettered by convention);( uden objekt: klæbe) stick,(om dør etc) stick, jam;[ med sb:][ binde buketter (, kranse)] make bouquets (, wreaths);[ binde en buket] tie a bouquet;[ binde kapital] tie up capital;[ binde en knude] tie (el. make) a knot (på in);[ binde sit slips] tie one's tie;[ binde en sløjfe] tie a bow,(se også I. sløjfe);[ binde støvet] lay the dust;[ med præp, adv, sig:][ binde an med] tackle;[ binde en for øjnene] blindfold somebody;[ binde for en sæk] tie up a sack;[ pengene er bundet i] the money is locked up in ( fx the business; shares);[ binde bøger ind] bind books;[ binde bånd om] tie up, put a piece of string round;[ binde op]( løse) untie ( fx a knot);( samle kornet i neg) tie the sheaves;[ binde håret op] bind up one's hair;[ binde roserne op] tie up the roses;[ binde en på hænder og fødder] tie (el. bind) somebody hand and foot;[ binde en noget på ærmet] make somebody believe something,T take a rise out of somebody, pull somebody's leg;[ binde noget sammen] tie something together;( til et bundt) tie something up;[ binde sig] bind oneself, commit oneself,F pledge oneself ( til to);[ binde en sæk til] tie up a sack; -
5 выжечь
vt pfвыжгу, выжжетвыжег, выжгла; выжженныйipfвыжигать svide af2 brænde ind i; brændemærke. -
6 einblenden
-
7 blande
1сме́шивать, меша́тьblánde sámmen — сме́шивать, пу́тать
blánde sig ; blánde sig i nóget — вме́шиваться во что-л.
* * *blend, mix, shuffle* * *vb mix;( især om varesorter) blend ( fx different sorts of tea);( kort) shuffle;( metaller) alloy;[ blande ham ind i det] mix him up in it;[ blande op med] mix (, F mingle) with,( fortynde) dilute with;[ blande sammen] mix (together), blend,( forveksle) mix up, confuse;[ han skal altid blande sig] he always has to meddle;[ blande sig i]( gribe ind i) intervene in ( fx the debate, the quarrel, the fight, their affairs),(neds) interfere in ( fx other people's business),( stikke næsen i) meddle in,T poke one's nose into;[ blande sig i samtalen] join in the conversation,( afbryde) break in, cut into the conversation, cut in,T chip in;[ blande sig med] mingle with ( fx tears mingled with the blood);[ blande sig med mængden] mix (, F mingle) with the crowd;T mind your own business! don't go poking your nose into that!(se også blandet). -
8 затянуть
vt pf ipfзатягивать1 stramme til; spænde stramt omkring2 в + akkdrage, suge ind ell. ned i ngt3 + instrdække, overtrække med ngt4 +akk, c+ instrtrække ngt i langdrag, smøle med ngt5 stemme, sætte i med ngt, begynde at synge. -
9 tighten one's belt
(to make sacrifices and reduce one's standard of living: If the economy gets worse, we shall just have to tighten our belts.) spænde livremmen ind* * *(to make sacrifices and reduce one's standard of living: If the economy gets worse, we shall just have to tighten our belts.) spænde livremmen ind -
10 falde
4па́датьfálde i ǿjnene — броса́ться в глаза́
* * *come down, drop, fall, tumble* * *vb (faldt, faldet) fall;( i krig) be killed,F fall;F decline,( pludseligt) drop,( stærkere) slump;( i straffesag) sentence is pronounced,( i civilsag) judgment is delivered;[ tage det som det kan falde] take things as they come;[ lade falde]( fremkomme med) let fall ( fx a few words, a remark), drop ( fxa hint, a remark);[ tiden falder ham lang], se tid;[ det falder mig let] I find it easy;[ det falder sig sådan at] it so happens that;[ dette stof falder så smukt] this material hangs so well;[ denne sætning falder tungt] this sentence reads heavy;( på teater) the curtain falls (el. comes down);[ med præp & adv:][ falde `af] fall off, come off;(om hår etc) fall out, come out;[ der kan falde noget af til dig] you may come in for a share;[ falde af på den] lose grip;[ han er faldet af på den] he is not the man he was;[ det falder af sig selv] it is a matter of course, it goes without saying;[ falde bort]( opgives) be dropped;( ophøre) be discontinued, lapse;( miste sin gyldighed) cease to be valid;(se også bortfalde);[ falde efter](om hest etc) be sired by;[ falde for] fall for ( fx all girls fall for him);[ falde for fjendehånd] die at the hands of the enemy;[ falde for fristelsen] succumb to temptation;( hænde) occur, happen ( fx if it should happen),( vise sig) turn up ( fx any jobs that might turn up);[ når din vej falder forbi] when you come my (el. this) way;(dø) die, pass away;(opgive studium etc) drop out;( svigte) fall away, desert one's party;(rel) lapse (from one's faith);[ falde hen]( døse hen) doze off,( falde i søvn) drop off;( i drømmerier) fall into a reverie;[ falde `i](i vandet etc) fall in,( gennem is) fall through,( gå i en fælde) walk into a trap,( lukke sig) fall to,( stemme i) join in;[ talen falder i tre afsnit] the speech falls into three parts;[ falde i armene på en] fall into somebody's arms;[ falde i hænderne på en] fall into somebody's hands, fall into the hands of somebody;[ falde i øjnene] be conspicuous;[ falde igennem] fall through;( ved eksamen) fail, be ploughed;[ ved siden af ham vil jeg falde igennem] I am simply not in it with him;[ falde ind]( med en bemærkning) cut in;( synge med) join in;[ hvor kan det falde dig ind at?] how dare you? what do you mean by -ing?[ det kunne aldrig falde mig ind] I wouldn't dream of (doing) such a thing;[ det falder mig ind] it occurs to me;[ falde ind i et land] invade a country;(se også dør);[ falde ind under] come under ( fx it comes under another heading);[ falde ned] fall down,( om fly) crash;[ fald ned!](T: hids dig ned) cool down![ falde ned af en stige] fall off (el. down from) a ladder;(se også stol);[ falde ned over hovedet på], se hoved;[ falde `om] fall down ( fx the tree fell down with a crash), fall over,( om person også, pludseligt) drop ( fx drop dead; ready to drop with fatigue; he dropped into a chair),( bryde sammen) collapse ( fx with fatigue);(T: dratte om) keel over;[ han faldt mig om halsen] he threw his arms round my neck;[ vi var ved at falde om af grin] we fell about (laughing);[ falde over]( snuble over) fall over, stumble over,( få fat i) come across;(se også ben);( gå løs på) go for, fall on, attack;[ falde `på]( indtræde) set in, fall ( fx darkness (, night) is falling);[` falde på]( om lys) fall on;( også) the light caught his face;[ gevinsten faldt på nr 123] ticket number 123 came up with the prize;[ min fødselsdag falder på en søndag] my birthday is (el. falls) on a Sunday;( også) night is coming on;[ hvordan falder du på det?] what makes you think that?(også fig) fall into place ( fx when I read his letter everything fell into place),(se også brik);[ falde sammen] collapse,( om person, modstand også) crumple up,[ falde sammen med] coincide with;( lukke sig) close;( slutte tæt) fit closely;( finde sig til rette) settle down,T shake down;[ falde godt til blandt] mix (el. fit in) well with;[ falde ham til besvær] become a burden to him;[ falde til ro], se I. ro;[ falde tilbage på] fall back on ( fx have a pension (, something) to fall back on);[ falde tilbage til] fall back on ( fx old methods),( om tidligere, uheldig tilstand) revert to ( fx a primitivestate), relapse into ( fx crime);[ falde ud] fall out ( fx fall out of the window);( udvikle sig) turn out ( fx it turned out well);[ falde ud af rollen], se rolle;[ falde ud af takten] get out of time;[ falde ud i]( om flod) fall (el. flow) into;[ falde uden for] be (el. fall) outside ( fx one's competence, one's field), stand outside ( fx the discussion);[ falde væk], se ovf: falde bort. -
11 trække
drag, draw, in flight, migrate, pull, take, thread, tow, wheel, yank* * *vb (trak, trukket)( trække til sig, rykke) pull (i at, fx a rope, the door, his mother's skirt),( kraftigt) tug (i at, fx his sleeve);( med jævn bevægelse) draw ( fx a carriage drawn by four horses), pull( fx the chair away, socks on; the horse was pulling a cart),( langsomt, om noget tungt) haul ( fx a boat on shore),( med besvær: slæbe) drag ( fx a child away from a shop window),T lug;( bugsere) tow ( fx a barge);( dyr i reb) lead;( cykel) wheel;( trække frem) draw ( fx a knife, a gun, one's sword), pull ( fx a knife, a gun);( i automat) draw;( tiltrække, fx kunder) draw, attract;( indsuge) absorb;( tegne) draw;( føre snor, streg etc gennem noget) pass, run;( uden objekt) ( tiltrække publikum) draw, be a draw;(om fugle etc) migrate;( skorsten, cigar etc) draw;(te) draw,F infuse;( i fodbold) move;( om prostitueret) go on the street(s);(i skak etc) move;[ det trækker] there's a draught;[ med sb:][ trække vand](fx om sko) let in (el. soak up) water,(mar) leak;[ med præp & adv:][ trække af](dvs skyde) pull the trigger;[ trække frakken (, støvlerne etc) af] pull off one's coat (, boots, etc);[ trække an](fx møtrik) draw tight,( bremse) pull back;[ trække bort]( fjerne sig) go away, leave,( om fugle) depart, migrate,( om skyer, tåge etc) clear away;[ trække gardinet for] draw the curtain;( gardin) draw back,( fradrage) deduct ( fx 5 per cent from the salary),( subtrahere) subtract, take away;[ trække 2 fra 5] subtract (el. take) 2 from 5;[ trække frem] pull out, draw out,( fremhæve) call attention to, emphasize,[ trække i]( rykke i) pull at,( kraftigt) tug at,( iføre sig) put on, get into;[ trække en i håret] pull somebody's hair;(fig) climb down;[ det trak i hans ansigt] his face twitched;[ tropperne trak igennem byen] the troops marched through the town;[ trække en tråd igennem et nåleøje] pass a thread through the eye of a needle;[ trække ind] draw in, pull in,( om væske) soak in;[ katten trak kløerne ind] the cat retracted its claws;(se også hår);[ blive trukket med ind i noget] be drawn into something, be mixed up in something;[ trække en med sig i faldet] drag somebody down with one;(se også trækkes);[ trække ned] pull down, draw down;( i karakter) penalize ( fx I won't penalize him for that);(fig) drag somebody down;[ trække om] wander about;[ trække om med noget] carry (, drag) something about with one;[ trække op] draw up, pull up,( mekanisme) wind ( fx a watch),( flaske) uncork, open,( prop) draw,( i pris) overcharge ( fx the customers),T rip off;( med blæk) ink in;[ trække skuldrene op] hunch one's shoulders;(omtr) they are changing the guard;[ trække op af vandet] pull out of the water;[ trække op i bukserne] hitch up one's trousers;[ det trækker op til krig (, regn)] it looks like war (, rain);[ det trækker op til uvejr] a storm is gathering (el. brewing);[ trække over]( rive over) tear;( om konto) overdraw ( fx one's bank account by £10);( om uvejr, fare etc) blow over;[ trække en skrue over] strip (el. break) the thread of a screw;[ trække `på](fx strømper, støvler) pull on;[ trækker det på dig?] are you in a draft? is the draught bothering you?[ trække på én for et beløb] draw on somebody for an amount;[ trække på det ene ben] walk with a limp;[ trække perler på en snor] string beads (, pearls);(se også skulder, II. åre);[ trække sammen] draw together, gather,( forkorte) contract, condense;[ skyerne trækker sammen] the clouds are gathering; the sky is clouding over;( tiltrække) attract, draw,(lukke fx dør) pull to,( rykke kraftigt) pull hard,( stramme) tighten ( fx a screw, a knot),( om byld) come to a head;[ trække tilbage] draw (, pull) back ( fx one's chair; pull back troops),(mere F) withdraw ( fx one's hand, troops);(fig) withdraw ( fx an accusation, one's confession),F retract ( fx an accusation);[ trække ud] draw out,( med kraft) pull out ( fx a drawer, a tooth, a nail, hairs, asplinter),F extract;( forlænge) draw out, stretch,( få til at vare længe) draw out,T drag out ( fx the meeting, the debate), spin out ( fx theconversation, a speech, a story);( vare længe) make slow progress, take a long time,T drag on;[ trække tiden ud] draw out the time;[ prøve at trække tiden ud] play for time,F temporize,T drag one's feet;[ for at trække tiden ud] in order to gain time;[ det trækker ud med forhandlingerne] the negotiations are making slow progress;[ med sig:][ trække sig]( ved valg: opgive sin kandidatur) stand down;[ trække sig i lave], se I. lave;(mil.) fall back on ( fx a fortress); withdraw into;[ trække sig ind i sig selv] withdraw (, F: retire) into oneself;(se også I. skal);[ trække sig sammen] contract ( fx his muscles contracted);[ nettet trækker sig sammen om ham] the net is tightening round him;( bevæge sig tilbage) draw (el. fall) back ( fx the crowd drew (el.fell) back), withdraw,F recede ( fx the tide (, the floods) receded);( om enkeltperson) retire ( fx retire to one's room, retire for the night, retire from the world),( flygte) retreat ( fx to one's summer cottage to relax);(fra embede etc) resign ( fx he offered to resign),( gå på pension) retire ( fx from a post),( ved valg: opgive sin kandidatur) stand down;(mil.) fall back ( fx on a fortress),F retire ( fx to prepared positions),T pull out;( under pres) retreat ( fx force the enemy to retreat);[ trække sig ud] withdraw,T pull out,( fortryde) back out ( fx you can't back out now),T cop out;[ trække sig ud af] withdraw from ( fx political life; NATO); back out of( fx the scheme; an undertaking). -
12 note
note [nɔt]1. feminine nouna. ( = annotation, communication) note• mettre une note à [+ dissertation] to mark (Brit) to grade (US) ; [+ élève] to give a mark to (Brit) to grade (US)• note de frais ( = argent dépensé) expensese. ( = touche) note2. compounds* * *nɔt1) ( facture) bill, check USfaire la note de quelqu'un — to write out somebody's bill GB ou check US
2) Musique note3) ( évaluation) mark GB, grade USnote éliminatoire — fail mark GB ou grade US
c'est une bonne note pour lui — fig that's a point in his favour [BrE]
4) ( communication écrite) note5) ( transcription)prendre (bonne) note de quelque chose — fig to take (due) note of something
6) ( détail) note7) ( commentaire) note•Phrasal Verbs:* * *nɔt nf1) (= annotation) noteJ'ai pris des notes pendant la conférence. — I took notes during the lecture.
prendre note de (mentalement) — to note, (par écrit) to note, to write down
2) (= brève communication) note3) MUSIQUE noteIl a joué quelques notes au piano. — He played a few notes on the piano.
dans la note fig — exactly right
forcer la note fig — to exaggerate
4) figune note de; une note de tristesse — a sad note
5) ÉDUCATION mark Grande-Bretagne grade USAVincent a de bonnes notes en maths. — Vincent has got good marks in maths.
6) (= facture) billIl n'a pas payé sa note. — He didn't pay his bill.
* * *note nf1 ( facture) bill, check US; note d'hôtel/de restaurant hotel/restaurant bill ou check US; note d'électricité electricity bill; payer or régler une note to pay a bill GB ou check US; mettez cela sur ma note put it on my bill; faire la note de qn to write out sb's bill;3 ( évaluation) mark GB, grade US; obtenir une bonne/mauvaise note en anglais to get a good/bad mark GB ou grade US in English; mettre or donner une bonne note à qn to give sb a good mark GB ou grade US; note éliminatoire fail mark GB; c'est une bonne note pour lui fig that's a point in his favourGB; c'est une mauvaise note pour lui fig that's a blot on his copybook;4 ( communication écrite) note; note manuscrite/officielle handwritten/official note;5 ( transcription) notes de cours (lecture) notes; prendre des notes to take notes; prendre qch en note to make a note of sth; lire ses notes to read (from) one's notes; prendre (bonne) note de qch fig to take due note of sth;6 ( détail) fig note; une note triste/originale a note of sadness/originality; cette réflexion est bien dans la note du personnage that comment is typical of him; forcer la note fig to overdo it;7 Imprim, Édition ( commentaire) note; note en bas de page footnote; note dans la marge note in the margin; faire une remarque en note ( en marge) to put a note in the margin; ( en bas de page) to put an observation in a footnote.note diplomatique diplomatic note; note de l'éditeur, NdE publisher's note; note de frais expense account; note d'honoraires (de médecin, traducteur etc) bill; note interne memorandum, memo○; note de la rédaction, NDLR editor's note; note de service = note interne; note du traducteur, NdT translator's note.[nɔt] nom féminin[touche] keya. MUSIQUE [pianiste] to hit a wrong note ou keyb. [violoniste] to play a wrong notec. [chanteur] to sing a wrong note2. [annotation] noteprendre des notes to take ou to make notesprendre quelque chose en note to make a note of something, to note something downnote de l'auteur/de la rédaction/du traducteur author's/editor's/translator's note3. [communication]note diplomatique/officielle diplomatic/official noteavoir la meilleure note to get the best ou highest ou top markavec une note de tristesse dans la voix with a note ou hint of sadness in his voicela note, s'il vous plaît! may I have the bill, please?mettez-le sur ma note charge it to my account, put it on my billnote de frais [à remplir] expense ou expenses claim (form)7. [d'un parfum] note -
13 ljus
I substantiv1. lys, dagslys2. lyskilde, belysningSläck ljuset i badrummet är du snäll!
Vær sød og sluk lyset i badeværelset!
3. lys, noget man kan tænde (fx stearinlys)4. lyst hovedG. er ikke just noget lys
dagsljus; dimljus; skymningsljus
dagslys; tågelys; skumringslys
julgransljus; vaxljus; värmeljus
juletræslys; vokslys; fyrfadslys
Få grønt lys, få tilladelse til at starte noget
Føre nogen bag lyset, bilde nogen noget ind
Kaste lys over noget, skabe klarhed i en sag
II adjektivSe lyset for enden af tunnelen, se en ende på problemerne
1. lys, klar, gennemsigtigDet är ljust längre på kvällarna i juni, juli (på sommaren)
En stor och kraftig person kan ha en ljus röst, medans en liten och tunn person kan ha en mörk röst
En stor og kraftig person kan ha' en lys stemme, mens en lille og tynd person kan ha' en mørk stemme
3. glad, håbefuldSe positivt på livet, være positiv
-
14 ljus
I substantiv1. lys, dagslysLysets gudinde hedder U.2. lyskilde, belysningSläck ljuset i badrummet är du snäll!
Vær sød og sluk lyset i badeværelset!3. lys, noget man kan tænde (fx stearinlys)4. i billedlig, symbolsk m.m betydningAlla dessa smutsiga detaljer som kommit fram i boken tål egentligen inte offentlighetens ljus
Alle disse snavsede detaljer, der er blevet afsløret i bogen, tåler egentlig ikke offentlighedens lys5. lyst hovedG. er ikke just noget lysSammensatte udtryk:dagsljus; dimljus; skymningsljus
dagslys; tågelys; skumringslysjulgransljus; vaxljus; värmeljus
juletræslys; vokslys; fyrfadslysSærlige udtryk:Få grønt lys, få tilladelse til at starte nogetFøre nogen bag lyset, bilde nogen noget indKaste lys over noget, skabe klarhed i en sagSe lyset for enden af tunnelen, se en ende på problemerneI ljuset av...
I lyset af...II adjektiv1. lys, klar, gennemsigtigDet är ljust längre på kvällarna i juni, juli (på sommaren)
En stor och kraftig person kan ha en ljus röst, medans en liten och tunn person kan ha en mörk röst
En stor og kraftig person kan ha' en lys stemme, mens en lille og tynd person kan ha' en mørk stemme5. som gør glad, håbefuldSærlige udtryk:Se positivt på livet, være positiv -
15 anschalten
-
16 eintreten
eintreten für (A) gå ind for; v/t Tür sparke ind -
17 пройти
vb. tilbagelægge* * *vt, vipf1ipfпроходить/жд1 gå; passereпройти вперёд gå, rykke fremad ( f eks i bussen)\пройтимимо чего-н. gå, komme, passere forbi ngtперед глазами прошли события вчерашнего дня gårsdagens begivenheder passerede revy for mine øjne\пройтипо коридору gå (hen)ad, gå, komme, passere igennem korridoren; no лицу прошла гримаса боли sv.t. ansigtet fortrak sig et øjeblik i smerte2 gå, tilbagelægge; køre; klare3 gå, køre forbi ngt; gå, køre for langt\пройтимолчанием forbigå i tavshed4 gå (igennem), løbe, ligge (om vej, gasledning o.l.)5 f eks6 forløbe, (hen)gå, gå til endeпрошло лето sommeren er omme ell. ovre7 gå over, holde op8 forløbe, gå, spænde af\пройтис успехом blive en succesэто не пройдёт! den går ikke! это не пройдёт тебе даром! det skal du ikke slippe godt fra! 9 gå igennemпройти в жизнь blive ført ud i livet, blive til ngtвода прошла в трюм vandet er trængt ind ell. ned i lasten10 в + akkkomme, slippe ind ved ngt; blive ngtкандидат прошёл kandidaten blev valgt, slap igennem; gennemgå (et stof); 12 gennemgå, udståпройти военную службу aftjene sin værnepligt. -
18 tomber
vi. /vt., choir, chuter, (à Arvillard, ce verbe se conjugue avec l'auxiliaire avoir au temps composés) ; vimp., pleuvoir: TONBÂ (Aix, Albanais.001, Annecy.003, Arvillard.228, Balme-Si., Chambéry.025, Giettaz, Megève, Montendry.219, Morzine.081, St-Jean-Arvey, Saxel.002, Sevrier, Table, Thoiry, Thônes.004, Villards-Thônes.028, Viviers-Lac), tonbâ, to-nbâ (Tignes), tou-nbâ (Macôt- Plagne), R.5 ; chédre (004), chègre (Boëge.035), shére (025,228), shêre (Morzine), shèy (St-Martin-Porte), shidre (Sevrier), shindre (219), stèjî (Beaufort.065, Conflans.087), stézî (Notre-Dame-Be.214), styédre (Albertville.021), styêdre (087), shyére (Cordon.083), tchére (Montagny-Bozel.026), tyédre (002), tzèzî (Moûtiers), C.1 (veut le verbe avoir aux temps composés à Montagny-Bozel et Peisey), R.2 ; rbatâ < rouler> (081). - E.: Allusion, Amener, Bosse, Est-ce-que, Grêle, Patatras.A1) tomber lourdement par terre (de tout son poids), s'écrouler, s'effondrer, s'affaisser ; tomber // rouler tomber brusquement par terre, se renverser: s'an- (002) / s'inplâtrâ vp. (Villards-Thônes.028) ; tonbâ na (bouna) pètâ < tomber un bon coup> vi. (002) ; pètâ (ptyè) ba < péter par terre> (001), pètâ bâ (228), pètâ à karabô pe têra (228). - E.: Coup.A2) faire tomber tomber // rouler tomber brusquement par terre (des boutons,...): fére pètâ (ptyè) ba < péter par terre> (001), fâre pètâ bâ (228).A3) tomber, dégringoler, glisser, dérocher, faire une chute, (d'un endroit élevé, d'un arbre, d'un rocher, en montagne...): dèreutché (026), DÉROSHÎ vi. (001b,002c,003b, Cordon), dérostyé (021), dérushî (002b), s'déroshî vp. (001a,002a,003a,004, Sallanches), C. é dérushe < il tombe> (001), déroshisson < (qu'ils) tombent> (219) (aux temps composés se conjugue avec le v. avoir). - E.: Démolir, Écrouler (S'), Ruine.A4) tomber par terre, glisser et tomber, chuter, faire une chute, se retrouver par terre, se foutre en l'air, se casser la figure, prendre une tomber gaufre // bûche, (ep. de qq.), se ramasser par terre: bènâ < déféquer> vi. (001, Épagny) ; s'fotre ba < se foutre bas> vp. (001,083), sè fweutre bâ (026) ; s'fotre tomber ê / in tomber l'êê (001 / 228) ; volâ à garô (228) ; s'vyon-nâ vp. (001), R. => Tournoyer.A5) tomber tomber à la renverse // sur le dos, (ep. de qq.): tonbâ à la ranvêrsa vi. (001), tonbâ // kubelâ tomber râté dzo (083), tonbâ su lé rin < tomber sur les reins> (001), tonbâ lô kat fé ê l'êê < tomber les quatre fers en l'air> (001).A6) tomber en arrière, (ep. de qq.): s'ranversâ vp. (083), tonbâ ê-n ari vi. (001).A7) tomber // s'affaisser tomber la face tomber en avant // contre terre: aboshî vi. (001,028, Bogève.217), s'aboshî vp. (001,217) ; tonbâ aboshon (001). - E.: Aboucher, Mettre.A8) tomber (de n'importe quel côté): kubelâ vi. (083).A9) tomber maladroitement, par mollesse: chèbrâ, chobrâ vi. (Faverges, BRA.), R.2.A10) se prendre les pieds (dans un tapis ou autre chose) et tomber, tomber en s'enjambant dans (avec) des branches ou autres choses, accrocher qc. et tomber, heurter et tomber: s'êkanbrostyé vp., s'êstanbâ (021), s'anshanbalâ, s'anshanbolâ (Cordon), s'êsharanbalâ / s'êshanbalâ / s'êshanbâ tomber awé (001), s'inkoblâ(r), s'inbortalâ(r) (Vailly), s'êmweurâ à (026).A11) tomber tomber à pic // tout droit // juste tomber (sur): plyonbâ (su) vi. (001, Combe- Si.).Fra. Le soleil nous tombe à pic dessus: l'sèlwai no plyonbe (001).A12) tomber mollement, s'affaisser, (ep. d'une personne ou d'un animal) => Accroupir (S').A13) tomber sur le derrière: tonbâ su tomber l'ku // l'dari (001), prêdre on-n aplyà < prendre un aplat> (001).A14) tomber de tout son long, s'étaler en tombant: tonbâ d'to son lon (001), s'alonzhî ptyèbà <s'allonger // s'étendre tomber par terre> ; prêdre on-n aplyà (001), prindre on-n aplà (028).A15) achopper et tomber: s'ékwâtrâ vp. (081).A16) tomber en roulant dans une pente: débaroulâ < débarouler> (001, Épagny), R. => Rouler.B1) fig., (ep. d'un arbre) s'abattre et tomber sur un autre arbre => Abattre (S').B2) tomber, être, arriver, (ep. des dates, des fêtes): TONBÂ (...) vi., R.5.B3) coïncider, tomber le même jour, tomber en même temps: tonbâ l'mémo zhò, tonbâ ê mémo tin (001).B4) tomber (ep. des oreilles): klyèpâ (083).B5) tomber, glisser, descendre, s'affaisser, (anormalement, ep. d'un vêtement, des chaussettes, des bas): kakâ < déféquer> vi. (002), rafâ < avoir la diarrhée> (001).B6) tomber, se séparer de son attache naturelle, (ep. des feuilles des arbres, des cheveux): kokâ vi. (002), tonbâ (001), R.5. - E.: Bosse, Retourner.B7) tomber à terre (ep. des fruits): pètolâ <crotter, faire des crottes> vi. (002).B8) tomber, se calmer, (ep. du vent, de la bise...): TONBÂ vi. (001), R.5.B9) poser, quitter, (un vêtement): tonbâ (la vésta) < poser (la veste)> vt. (001).B10) devenir: tonbâ (malado) < devenir (malade)> (001).B11) pleuvoir ou neiger fortement: tonbâ grou < tomber gros> vimp. (001).B12) tomber en arrêt: s'arétâ sè < s'arrêter sec> (001,228).B13) tomber, sombrer, (dans la débine...): tonbâ vi. (001,228), R.5C1) faire tomber (qq. ou qc.): fére tonbâ vt. (001), fotre ba (001,002, Reyvroz), possâ bâ (228). - E.: Foutre.C2) faire tomber (du foin /// de la paille tomber du fenil dans la grange): akoulyî ba (002) ; déssandre < descendre> vt. (002), déchêdre (001) ; ptâ ba (001) ; fotre ba (001,002).C3) faire tomber (des fruits) => Gauler.C4) faire tomber qc. de perché, faire descendre qq. de son perchoir (de façon violente): déglyî vt. (002), déguilyî (001, Épagny.294), R.2 Quille, D. => Sort ; fotre ba (001).C5) faire tomber, abattre, renverser, (des quilles avec une boule): déguilyî vt. (001), R.2 ; fotre ba (001).C6) tomber sur le derrière: alâ à dame < aller à dames (où vont les dames)> (001, Houches).C7) (laisser) tomber (ses études, un projet): kinpâ (294).--C.1-------------------------------------------------------------------------------------------------- Ind. prés.: (je) styéjo (065,087) ; (tu, il) styé (065,087), tchéy (026), shé (Gets), shyé (083), tsét (Aussois) ; (nous) styéjin (065,087) ; (vous) stèjî (065), styède (087) ; (ils) styéjon (065,087), shazon (), shyéyan (083), tsèyô (Lanslevillard). - Ind. imp.: (il) shayéve (Billième.173), stezyéve (214), tchéjai (026). - Ind. fut.: (je) starai (065), styédrai (087) ; (il) tchérà (026). - Cond. prés.: te sherâ (025). - Subj. prés.: (qu'ils) tchéjissan (026). - Ppr.: shayan (173). - Pp.: shé m. (Compôte-Bauges), shyé (083), styé (021), chégu (035), tché (026), tchèzu (Peisey).--R.2-------------------------------------------------------------------------------------------------- shére < l. cadere, D. => Pourri, Tache.--R.5-------------------------------------------------------------------------------------------------- tombâ < vlat. NDE.------------------------------------------------------------------------------------------------------- -
19 bane
sg - bánen, pl - báner1) доро́га ж, путь м2) желе́зная доро́гаsénde med bánen — отпра́вить по желе́зной доро́ге
3) спорт. по́ле с; доро́жка ж; трек м4) орби́та жháve fri báne — име́ть свобо́дный вы́бор
* * *alley, blaze, circuit, course, court, lane, orbit, pitch, track* * *I. (en)(glds) ( død) death;( drabsmand) slayer.II. (en -r)(vej i alm) course ( fx he followed the course set out for him; the course of a meteor; the planets in their courses), track ( fx he will follow a different track; the track of the storm (, a comet, the bullet)), path ( fx he has followed a difficult path; the path of the meteor);( livsbane) career ( fx the career he has chosen);( jernbane) railway,(am) railroad,( linie) track, line,(se også banelegeme);( af tapet, tæppe etc) length;( af avispapir) web;( til sport) ( væddeløbsbane) running track,( til hestevæddeløb) racecourse,T (the) turf;(til keglespil etc) alley ( fx a bowling alley);( skydebane) range;( også hockey) pitch,håndbold) court,( golfbane) course, links;[ af banen!] make way!(jernb) the line is clear;[ der er fri bane for reformer] the path is clear for reforms;(jernb) clear the track;[ øl i lange baner] lots of beer;( om satellit) bring (, go) into orbit; orbit;[ tage med banen] go by rail;[sende pr. bane] send by rail;[ bringe et emne på bane] bring up a subject; raise (, F: broach) a subject( over for én with somebody);(fig) enter upon a course.III. vb:[ bane vej for] open a passage for;(fig) prepare (el. pave) the way for;[ bane sig vej] make one's way;[ banet vej] beaten track. -
20 köpa in (upp)
verbum1. købe ind
Страницы
См. также в других словарях:
spænde — I spæn|de 1. spæn|de sb., t, r, rne; kåben lukkes med et spænde II spæn|de 2. spæn|de vb., r, spændte, spændt; møtrikkerne skal spændes efter; spænde livremmen ind; spænde musklerne … Dansk ordbog
kand-, skand- and (O.Ind.) (s)kend- — kand , skand and (O.Ind.) (s)kend English meaning: to glow; bright, *moon Deutsche Übersetzung: “leuchten, glũhen, hell” Note: Root kand , skand and (O.Ind.) (s)kend : “to glow; bright, *moon” derived from Root sen(o) (*heno):… … Proto-Indo-European etymological dictionary
bher-1 — bher 1 English meaning: to bear, carry Deutsche Übersetzung: “tragen, bringen” etc (also Leibesfrucht tragen; med. “ferri”), also “aufheben, erheben” Grammatical information: The root bher , forms the exceptional both themat. and… … Proto-Indo-European etymological dictionary
Dimethyltryptamine — Systematic (IUPAC) name 2 (1H indol 3 yl) N … Wikipedia
Liste Des Codes ISO 639-1 — Cet article contient la liste des codes ISO 639 1 (alpha 2). De nombreuses langues ou familles de langues n ont pas de code à deux lettres, mais uniquement à trois lettres (voir ISO 639). Certaines entrées (arabe, chinois, quechua…) sont définies … Wikipédia en Français
Liste des codes ISO 639-1 — Cet article contient la liste des codes ISO 639 1 (alpha 2). De nombreuses langues ou familles de langues n ont pas de code à deux lettres, mais uniquement à trois lettres (voir ISO 639). Certaines entrées (arabe, chinois, quechua…) sont définies … Wikipédia en Français
Liste des codes ISO 639 alpha-2 — Liste des codes ISO 639 1 Cet article contient la liste des codes ISO 639 1 (alpha 2). De nombreuses langues ou familles de langues n ont pas de code à deux lettres, mais uniquement à trois lettres (voir ISO 639). Certaines entrées (arabe,… … Wikipédia en Français
Liste des codes iso 639-1 — Cet article contient la liste des codes ISO 639 1 (alpha 2). De nombreuses langues ou familles de langues n ont pas de code à deux lettres, mais uniquement à trois lettres (voir ISO 639). Certaines entrées (arabe, chinois, quechua…) sont définies … Wikipédia en Français
Коды языков — Стиль этой статьи неэнциклопедичен или нарушает нормы русского языка. Статью следует исправить согласно стилистическим правилам Википедии. Коды языков это короткие алфавитные или цифровые коды, разработанные для представления язы … Википедия
leuk- (*leuĝh-) — leuk (*leuĝh ) English meaning: bright, to shine; to see Deutsche Übersetzung: 1. “leuchten, licht”; 2. ‘sehen” Material: 1. O.Ind. rócatē ‘shines, seems”, Av. raočant “luminous”, O.Ind. rōca yati “läßt shine, beleuchtet”, Av.… … Proto-Indo-European etymological dictionary
es- — es English meaning: to be Deutsche Übersetzung: ‘sein” Note: Root es : “to be” derived from Root eĝ , eĝ(h)om, eĝō : “I” [O.Ind. ásmi “I am” = ahám (*eĝ(h)om) “I”] Grammatical information: copula and verb substantive;… … Proto-Indo-European etymological dictionary
